From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Hvorfor tror vi, at vi skal klare alting selv, når relationer er det vigtigste for os?

- vil du være med i et dybt, intenst og støttende fællesskab?

Kære Læser,

Jeg tror på fællesskabet. Jeg tror på, at relationer er det vigtigste, vi har. Selvfølgelig den til os selv, men endnu mere den til andre.

Det er ikke altid nemt. Faktisk synes jeg, det bliver sværere og sværere. Måske fordi min bevidsthed øges. Men sikkert også fordi jeg insisterer mere og mere på værdiernes dybde, ærlighed, kærlighed og ansvar. Det forpligter og kræver store - nogle gange urimelige - mængder af nærvær, sårbarhed og tydelighed. 

Jeg har på egen krop oplevet, at ligegyldigt hvor meget jeg ved om mig selv og mine mønstre, så er hullerne jeg falder i dybere og sværhedsgraden markant øget, når jeg tager den indsigt og viden med mig ind i mine relationer. Hvis jeg da ikke laver strudsen eller skyder skylden på den anden og glemmer alt om det kloge, jeg ved om mig selv, fordi risikoen bliver for stor og sårbarheden for sårbar. 

Vi bliver mere og mere alene. I hvert fald når det virkelig gælder. Når vi er pressede, orker vi ikke at bede om hjælp (selvom vi i overskudstider siger, at vi er rigtig gode til at bede om selv samme hjælp). Når vi har fået knust vores hjerte, vælger vi at leve for os selv, fordi så kan vi selv bestemme (jeg siger ikke at alle, der er selvvalgte singler er bange. Men jeg er overbevist om, at mange flere vælger at gå udenom besværet og frygten for at miste, end der er indrømmelser om det). Når vi er i et parforhold fortæller vi os selv, fordi relationen er svær og kræver os, at det også ville være nemmere, hvis vi boede hver for sig. 

Jeg kender dem alle tre. Fra mig selv. Og andre. Og jeg tror, vi holder os selv for nar. Jeg tror, vi lyver overfor os selv.
Jeg tror, at vi er bange. Bange for at blive afsløret. Bange for at blive set. Bange for smerten.


Min mission for 2018

Jeg tror også på noget andet.

Jeg tror på, vi kan lære at læne os ind i det. Turde læne os ind i et andet menneske, fordi samhørighed er en længsel indbygget i vores DNA. Vælge at orke besværet og smerten, fordi gevinsten er større. Vælge tilliden til kærligheden, også selvom vi mister den.

Jeg tror på, det kan læres. Men vi kan ikke lære det alene. Vi er nødt til at sætte os selv på spil sammen med andre. I relationen. I fællesskabet. I hverdagen. 

Derfor har jeg truffet en beslutning. Lige præcis det skal være min mission i 2018; fællesskabet og relationen.
At klæde mennesker på ved hjælp af forståelse for egne mønstre, evnen til selvrefleksion  og indsigt i hvordan netop det udtrykkes tydeligt. 

Det kunne jeg lære mennesker én til én.

Men mennesket, læringen og udviklingen accelereres, forstærkes og støttes, hvis det foregår i en gruppe.

Derfor lukker jeg ned for individuelle sessioner i 2018 og tilbyder gruppeforløb og kvindegrupper i stedet.
Deltager du i mit gruppeforløb, er der dog inkluderet én individuel session, men kun sådan får du 1:1-coaching hos mig i 2018. 

Du kan læse meget mere om gruppeforløbet her. 


Premierepris

Frem til og med den 31. december 2017 har du mulighed for at få gruppecoaching til premiere-pris:
Du sparer kr. 3.600,- og får 6 måneders intensivt gruppecoachingforløb for kun kr. 9.900,-.

Har du allerede investeret i Følg dit Indre Kompas, får du desuden din investering i dette program refunderet. Det gør du, fordi Kompasset ligger til grund for det intensive gruppecoachingforløb, og det derfor er inklusive i forløbets pris.

  • Hvad end du tidligere er blevet coachet individuelt eller ej hos mig, er denne gruppe for dig. 
  • Hvad end du er med i Kompasset eller ej, er denne gruppe for dig.
  • Den er for dig, hvis du har lyst til at styrke dit personlige arbejde i det smukkeste fællesskab med mennesker, der støtter, holder og ser dig.

Coachinggruppen giver dig et kompas at navigere indefra og ud med (læs mere om hvorfor det er vigtigt lige her) og et fundament af selvreflekterende værktøjer, så du kan indgå i dine relationer med tydelige grænser, ærlighed og dyb samhørighed.

Vi starter op d. 25. februar på Frederiksberg, netop som onlineprogrammet Følg dit Indre Kompas afsluttes. Så kan du fortsætte din proces, fordybelse og læring, hvis du har været med de sidste tre måneder.

Og. Hvis du tilmelder dig inden juleaften, giver jeg desuden 5% af din investering til Mødrehjælpen. Altså kr. 495,- pr. solgt plads. Fordi det også er en del af at indgå i et fællesskab (og fordi endnu flere føler sig alene og udfordret, når det er jul). 

 

Så lad os huske at række ud. Både for at få og for at give hjælp. 
Jeg ved godt, du kan klare dig selv, helt selv, men er det virkelig det, du vil?

Vi har mere på spil i relationen, men med værktøjer og øvelse er det hele risikoen værd. Det er overraskende, hvordan blot små justeringer kan gøre en kæmpe forskel. Jeg kan lære dig hvordan, så både relationen til dig selv og til andre fordybes. 

Klik her og læs meget mere. Og husk: sikrer du dig din plads inden 31. december, sparer du kr. 3.600,- og inden juleaften støtter du samtidig Mødrehjælpen.

Kærligst,

P.S. Husk, at du kan stadig nå at forære dig selv - eller én du holder af - en julekurv fyldt med bæredygtig (i mere end én forstand) visdom. Klik her og send en gratis julekurv.