From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Glædelig jul... Her er en julekurv fyldt med visdom fra mig til dig! Og måske også til én, du holder af?

Lykke_Rix_julekurv-fb-post-2017-email.jpg

 

Kære Læser,

Jeg skriver til dig fra den anden side af Atlanten. Jeg er i Boston. Både business and pleasure. Har weekenden til at se byen og så et par dages facilitering af proces hos Eccos amerikanske hovedkvarter.

Jeg var til den smukkeste julekoncert i går aftes på Harvard University. The Kuumba-singers. Kuumba betyder at skabe, og de skabte så meget smukt i går med både stemmer, krop og ord. I det øjeblik jeg trådte ind i kirken, blev jeg overvældet af glæden i rummet. Der var så meget lethed og kærlighed, så mange stemmer og latter. Det var et kirkerum fyldt med varme. 

De talte om uretfærdighed. De talte om skævhed. De læste digte om det afro-amerikanske folks lidelser. Og om retten til at være her. Om stoltheden ved at være sort. De talte om svære tider. De talte om håb og om kærlighed. Og så sang de. Sang det hele ind i hjerterne på en måde som kun musik kan. 

Det var ikke julestemning i klassisk forstand, selvom de sang den smukkeste version af Silent Night, jeg nogensinde har hørt. Og en julesang, jeg ikke har hørt før, men som gik lige i hjertet: That's Christmas to Me. Se den her, ikke i aftenens version, men i en anden smuk version af skønne Pentatonix.

Det bliver denne juls sang for mig. Jeg landede lige ind i en julestemning, der ikke handlede om gaver, stress og gøremål. 

The Kuumba Singers mindede mig om, at julen handler om glæde. Om håb. Om at være sammen. Om at tro. På noget. Om kærlighed. Om at være sammen. Med nogen. Om noget. 

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, at det også er det, mit arbejde bygger på. Vi kan udvikle os nok så meget, men gør vi det ikke i relationen, sammen med andre og overfor andre, så er vi kun halvvejs. Eller sagt på en anden måde: Vi er nødt til at lære det samme sammen med andre, når vi har lært det for os selv. 

I sin essens er det sårbarhedstræning. Oveni den personlige udvikling og afvikling.

Der banker mit hjerte. Endnu mere når jeg ser, hører og mærker den glæde, som det rum i går aftes, var fuld af.
Det er det, der heler. Det er kernen af vores længsel. Samhørighed. At høre til og være holdt. Af os selv og andre. Det er der, vi må sætte ind. 

Det kommer mit 2018 til at handle om. Det skal du nok komme til at høre mere om. 

En julekurv til dig og dine

Først er det jul. Og du skal have en julekurv. Fuld af visdom. Måske fik du også julekurven sidste år, hvis du har læst med i nyhedsbrevet så længe. Men i år er den selvfølgelig fuld af nye godter.

Du får bl.a.IMG_0183-medium.JPG

  • Rabat-kupon 20% (værdi op til kr. 2.400,-) til min webshop. Den kan bruges til køb af alle produkter, online-programmer såvel som gruppeforløb.

  • Lydbog: Vælg Tillid (værdi kr. 400,-) - dit helt eget sneak-peak ind i  mit omfattende online program: Følg dit Indre Kompas. 58. min lydbog som er fundamentet for Pejlemærke #6 Tillid.

  • Playliste: Dans! - en playliste fra mit kvindeforløb KærlighedsKriger, som opfordrer til at bevæge hofterne og mærke den feminine energi (Spotify).

Og meget mere...

Det bedste af det hele? 
Julekurven er ikke bare til dig. Du kan give juleglæden videre og sprede kærlighed. Brug linket herunder så mange gange, du vil og send en julekurv til én, du holder af, og som kunne have glæde af dens indhold.

Hvem i dit liv kunne have glæde af en visualisering - et guidet tjek ind med sig selv i de travle juledage?
Hvem, tror du, har brug for en lydbog, der minder om vigtigheden af tilliden? 
Og hvem fortjener en pause fra julens to do-liste med en skøn danse-playliste, når travlheden, måske, bliver for overvældende?

Alt det og meget mere ligger og venter på jer i julekurven.

Du spreder kærlighed og giver en julekurv til dig selv og andre lige her. 

Så er der blot tilbage at ønske glædelig 1. søndag i advent. Må din julemåned blive fyldt med glæde, sang, lys og håb, som den jeg oplevede i går aftes med The Kuumba Singers.

Kærligst,

P.S. Du kan se et lille klip fra koncerten lige her på Instagram.