Kære Læser,

Jeg vil gerne indrømme noget om min sommer. Jeg synes, den har været hård... Jeg må konstatere, at jeg brugte det meste af den på at betale regningen for et forår med alt for mange bolde i luften. Arbejdsmæssigt er det gået stærkt på den fede måde, privat har jeg haft sværvægterne i luften. Men jeg vidste ikke, at jeg havde skrevet SÅ meget på regning. 

Alligevel er jeg også nødt til at spørge: Hård i forhold til hvad? I forhold til forventningen om en let og afslappende sommer uden noget som helst besvær? Ja, så har det virkelig været en hård sommer. I forhold til, at jeg på mange måder skriver mit liv på ny og tager favntag både med mine vigtigste værdier og mit fundament, tja, så har den måske ikke været så hård. Så har den i stedet været vigtig. Så har sommeren været indsigtsfuld, tiltrængt og med tid til at reflektere over de store spørgsmål og beslutninger, som mit liv kræver lige nu. 

Så min konklusion er blevet en anden: Jeg har haft en god sommer.

Det har været en yderst betydningsfuld sommer. Fyldt med besvær. Og måske også flere tårer end jeg har lyst til at indrømme - eller huske tilbage på. Men jeg sidder alligevel tilbage med én følelse; tiltrængt. En tiltrængt pause med alt hvad dertil hører af besvær, betaling af regninger, god tid til blot at stirre ud i luften, nærvær og læsning med mine børn, masser af bøger, mange timer uden planer eller bagkant med gode veninder.

I virkeligheden er det kun forventningen om den romantiske sommer helt uden gnidninger (og for hvem findes den?), som jeg skal kæmpe med. Det er forventningen om den perfekte sommer, som gør, at jeg skuffes. Hvis jeg altså skuffes. 

Det er forventningen - og det at skulle leve op til alle de andres "vidunderlige" ferier, som vi ser dem på Facebook og alle de andre sociale medier. Sådan ser min sommer også ud på Instagram. Den var også smuk. Jeg har set vidunderlige steder. Og været tæt på havet hele tiden. Det gør noget ved mig. Men intet er sort eller hvidt. Det meste er lidt af det hele. Og en hel masse der imellem.

Du ved, hvis du er flittig læser af mit nyhedsbrev (og velkommen til de mange nye, der er kommet til over sommeren, forresten), at jeg ofte deler af mig selv. Men jeg deler først, når jeg er "færdig". Det er både for at passe på mig selv, men ligeså meget fordi det først er, når jeg er ude på den anden side, at jeg kan dele værdien og læringen. Når jeg er midt i det, deler jeg med mine veninder og mit kvindefællesskab; mine nærmeste, og forsøger at række ud og bede om hjælp, så jeg ikke skal bære det hele selv.

Det er vigtigt at kende forskellen på privat og personligt. For ellers pakker vi sårbarheden væk og så er vi først på afveje. Vi må bevare hjertet åbent, også når der er besvær, og det gør ondt. Det er i det svære og i ubehaget, at vi har brug for vores nærmeste fælleskaber, for vi er først rigtig på den, når vi lukker vores hjerte og tror, vi skal klare det hele selv og kæmpe alene. 

Mød dig selv med et åbent og forstående hjerte, når du kigger tilbage på din sommer. Og husk, at der er mange måder at løbe om hjørner med sig selv på. For måske var sommeren "fantastisk", fordi du i virkeligheden lukkede af for alt det, som gerne ville til overfladen og ses. Måske dykkede du ned i det og det gav din sommer nogle lidt dybere nuancer og dyk, og derfor var den ikke helt som forventet.

Det eneste vi må love os selv, er villigheden til at tænde lys og se det hele, både det smukke og det grimme. Lyset og mørket.

Lad os huske på, når vi evaluerer vores egen sommer, måske efter en tur ned af Facebooks uendelige strøm af fødder i vand, drinks i strandkanten, solnedgange og familiebilleder, at det ikke er hele sandheden. Sige farvel til sammenligningen og i det hele taget komme hjem til os selv, vores egne oplevelser og vores egne følelser og forventninger. Først der bliver det en sommer, der er, præcis som den skulle være. 

Kærligst,

P.S. Glemte du sårbarheden denne sommer? Kæmpede du alene? Lagde du låg på, fordi du ikke orkede at kigge på det, der bankede på? Så er mit kvinde-retreat: Slip Kampen, Kvinde - åbn dit hjerte og luk livet ind måske for dig. Der er stadig pladser tilbage, men de forsvinder hurtigt nu. Du kan sikre dig din plads her.