From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Fase #3: Når du bliver 4 år gammel, er det svært at kommunikere med din eks...

Kære Læser,

Så langt, så godt. Nu har du sluppet det gamle og skabt et fundament bestående af selv-omsorg og forståelse for dine egne behov og længsler. 

Nu begynder det svære arbejde. Som at pille et løg. Der er mange lag. Og man kan godt komme til at græde. 

Én af mine klienter, Jane, som har gennemarbejdet de seks faser sammen med mig, sagde flere gange til mig, når vi undersøgte hendes intentioner, at hun ikke anede, der var så mange lag. For det kan kræve en ærlighed, og et laser-blik, som vi sjældent har på egne vegne, at se gennem alle de strategier og fortællinger, vi laver for at skjule vores reelle intention. Som måske ikke er køn, men altid forståelig. Det er også derfor vi først kigger på intentioner og gamle mønstre, når du ved, hvordan du bliver hos dig selv i stedet for at være den første til at slå dig selv oven i hovedet med skyld og skam. Det er der nemlig ikke brug for. Der er brug for at vise omsorg og forståelse, fordi du ikke vidste bedre dengang, du tillærte dig mønstret. 

Fase #3: Tag ansvar - undersøg dine intentioner og mønstre

Hvis du vil hel gennem skilsmissen, og ikke mindst skabe sunde og ærlige relationer, først og fremmest til ham eller hende, som du deler børn med, så kommer du ikke uden om fase tre. Her leder vi efter alle dine ubevidste mønstre og strategier, fordi de er forklaringen på, hvorfor kommunikation og samarbejde alligevel ikke fungerer sådan, som du ønsker.
 

Det er ikke fordi du er et dårligt menneske eller har dårlige intentioner. Det er derimod en strategi, du har lært for at navigere i verden, måske allerede som barn, og du gjorde det for at høre til og være en del af fællesskabet.

Det er det arbejde vi laver i fase tre. Vi oversætter det gamle mønster for det lille barn, som ikke forstod kompleksiteten dengang, han eller hun udarbejdede strategien. Du har mao. brug for at se dit mønster for at forstå, at det ikke var din skyld, at dine forældre blev skilt, at din mor var alkoholiker eller dit ansvar at alle var glade. Det kan også være du, som jeg opdagede, at det var bedst ikke at fylde for meget eller bedst at være glad hele tiden, hvorfor store dele af din personlighed eller dine (grimme) følelser blev pakket væk. 

Ligegyldigt hvad, så resulterer vores ubevidste mønstre i nogle intentioner, som er rene og meget rørende, når vi kommer ind til kernen, men som er pakket ind i misforståelser og barnlige oversættelser, der er både 20 og 30 år gamle. 

Får du ikke kigget dem efter i sømmene, taget barnet på skødet og forklaret det sammenhængen for derefter at sende selv samme barn ind på værelset for at lege, så de voksne kan tage ansvar for relation, kommunikation og samarbejde, så er det ofte forklaringen på at et skilsmisse-samarbejde kan ligne en børnehave. Bogstavelig talt. 

Læs blot, hvad Jane oplevede, da hun begyndte at undersøge sine egne intentioner...

Mit samarbejde med min eks-kæreste omkring vores søn var ekstremt fastlåst. Vi diskuterede ofte og jeg brugte utrolige mængder energi på at overveje, hvad jeg skulle stille op med det og hvordan vi kunne komme videre derfra, når det kun var mig, der var villig til at arbejde med det. Jeg var tit meget bekymret både over om (og i givet fald hvordan), det ville påvirke vores søn, og om hvordan det i det hele taget nogensinde skulle lykkes os at få et respektfuldt og tillidsfuldt forhold igen.

Efter mit arbejde hos Lykke har jeg først og fremmest lært en masse om mig selv og de ‘metoder’ jeg åbenbart har brugt til at håndtere forskellige situationer på en - er det gået op for mig - ekstremt kontrollerende måde. Men jeg har også lært en masse om, hvordan hele den dynamik og den samarbejdsrelation vi har fungerer og kan påvirkes, også selvom det kun er mig, der tænker over det. 

Jeg er blevet meget mere bevidst om mine egne intentioner (også i alle de lag, jeg ikke anede var der!) og er også blevet bedre til at ændre min handlemåde, hvis jeg opdager at intentionen ikke er i orden - eller i det mindste overveje det grundigt, før jeg evt. handler alligevel! Jeg er meget mere rolig i relationen, langt gladere og føler mig i det hele taget fri på en måde, jeg ikke har følt mig meget meget længe.

Jeg kan kun sige - bare gør det! Det er vildt hvor hurtigt og hvor godt det virker."
Jane, PR og Event, Mediebranchen

På min Conscious Uncoupling coach-uddannelse i USA skulle jeg selv arbejde med mine intentioner, strategier og dybeste mønstre. Det var bestemt ikke kønt. Men jeg forstod så meget mere om, hvorfor jeg er, som jeg er, hvorfor mit forhold til min eks ikke fungerede, men også, hvad det stadig var, der spændte ben for mig i alle de relationer, som betød noget. 

Det var - for at bruge et fortærsket ord - transformerende. Men det gjorde også nas. Alligevel ville jeg ikke være det foruden. For jeg ser det mønster så mange steder nu, og i stedet for at blive 4 år gammel og stå og trampe i stuegulvet, så forbliver jeg den voksne. Det har ikke blot skabt den fineste relation til min eks (og det var jeg altså tre år om). Det har også fordybet min relation til mine børn og måske mest overraskende til mine veninder.

Helt ærligt? Hvis ikke fase #3 får dig til at tilmelde dig "Kom hel gennem skilsmissen", så ved jeg ikke, hvad gør.  


Hvad end du er midt i orkanens øje eller "bare" oplever stormens rasen en gang i mellem, så sender jeg dig al mulig empati, omsorg og ikke mindst genkendelse. Du er ikke alene. Jeg har også været der. Det kan være en stor og tung sorg, særligt, når der er børn involveret. Må du, hvor end du er, få en rar start på en lidt kortere uge...

Kærligst,
Lykke