From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: "Det koster at flytte sig" [KUN I EN KORT PERIODE: særligt tilbud til læsere af dette nyhedsbrev]

- om mor-skam, at finde svar, livets råhed og de mange slags valuta vi betaler i...

 

Kære Læser,

Er det bare mig, der har sådan her, når jeg går efter drømmen?

Det lyder så glamourøst, ser måske også sådan ud. Men indeni? Der føles det ensomt, udfordrende og tvivlen, hvis ikke frygten, går ved siden af mig hele vejen. Måske skulle vi tale lidt mere om det, så det ikke føles så langt fra forestillingen, når vi tager de første skridt ud i det nye og uvisse?

Læs også mere om en klækkelig rabat til dette nyhedsbrevs læsere fra én af dem, som har lært mig at tage skridtene alligevel.

"Det koster at flytte sig"

Egentlig var det sagt med reference til økonomi. Men da jeg gik hjem fra børnehaven den morgen, kunne jeg mærke, at det var sandt på så mange andre planer. Det ramte lige i solar plexus. 

Jeg er flyttet ud af det, som min søn den anden dag, kaldte vores "drømmehus". Det har været hårdt. Også fordi det af andre årsager blev lidt mere turbulent end meningen var. Samtidig har jeg solgt min lejlighed på Sluseholmen og dermed definitivt sagt farvel til København. 

Den slags streger i sandet kan godt kalde alle mulige slags ubehag og monstre ud af deres gemmer. 

Mor-skammen har været på besøg. Men jeg ved at skam kun kan trives i mørket. Derfor tager jeg den frem i dette lys, og deler den med dig, fordi den ikke skal have lov at få krammet på mig. Jeg har i det stille skammet mig sådan over, at jeg har måtte flytte rundt med mine børn på den måde. At jeg i en uge eller to ikke anede, hvor vi skulle bo. Jeg kigger på dem og ved, de er utrygge. Vi taler om det. Men jeg kan ikke dem svar og vished. Ikke endnu.

Det interessant er, at jeg ikke skammer mig overfor dem. Men overfor "de andre". Måske særligt de nye mennesker, jeg har mødt i Nødebo. Jeg tænker, at de må tro, jeg er den mest utjekkede mor. Men så minder jeg mig selv om, at de ikke kender hele historien. Og. At det er mit liv. Og at jeg ikke skammer mig overfor mine børn. Dem skal jeg nok hjælpe, selv om det er svært ikke at kunne fikse deres utryghed. 

Jeg minder også mig selv om noget andet. Som bliver tydeligere og tydeligere for hver dag, der går. Nemlig at jeg fik de svar, jeg ledte efter. Svar jeg har ledt efter siden jeg startede hos en psykolog for 20 år siden. 

Jeg ved, hvem jeg er i dag, fordi jeg lyttede til min længsel. Jeg ved, hvad jeg vil og hvad der mine drømme. Jeg ved, hvor jeg vil bo og hvorfor. Jeg kender mine værdier og min prioritering. Svarene har været undervejs længe. Men de er blevet mejslet i sten siden jeg flyttede for et år siden. Det har været svært. Til tider turbulent. Men jeg ved, at det er det hele værd. 

De vigtige ting her i livet er ikke gratis. Det koster at flytte sig (nogle gange koster det også at blive stående). Pointen er, vi er nødt til at være villige til at betale en pris. For vil vi ikke betale, får vi ikke det, vi længes efter. 

Og det handler meget lidt om den økonomiske pris. For der er mange slags valuta. Vi betaler i uvished og manglende svar. Vi betaler i kaos - eller i hvert fald manglende overblik. I mod. Den højste pris vi betaler er i valutaen ubehag. 

Det handler om at turde satse. Bevæge sig ud af komfortzonen. Det koster altid.

Det handler om tillid, fordi vi aldrig har en garanti for, at det vi flytter os til vil virke. Og være bedre. Men det kan vi vælge at have tillid til. Tillid kræver mod. 

Måske ser det legende let ud udenpå, men næste gang du vidner én, som tager store skridt mod drømmen og deres egen sandhed, så mind dig selv om, at det nok ikke føles helt så elegant, som det ser ud. 

Måske må du lære at sidde helt stille for at kunne tage det næste skridt...

Vores evne til at være med ubehaget handler om robusthed. Og om modet til at tåle.  

Det har mange af os svært ved.

Vi har svært ved at sidde med det, der er, når det ikke føles rart. Vi har svært ved at turde kigge på det, være i det og med det. 

Én af de vigtigste læremestre - og veninder - jeg har haft i min proces, som langt fra er slut, er Jeanette Oxlund. Hun er mindfulness-instruktør og hun  er også underviser på min nye uddannelse til GruppeFacilitator

Jeanette tilbyder de såkaldte MBSR-forløb (Mindfulness Based Stress Reduction). Jeg har selv deltaget på det 8-ugers forløb hele to gange. For robusthed, langsommelighed, ubehag og modet til at tåle er noget de færreste moderne mennesker lærer med det samme. 

Jeg har mødt ubehaget guidet af Jeanette. Jeg har siddet med den irriterende uro, som langsommelighed nogle gange er, kun fordi Jeanette forsikrede mig om, at jeg kunne. 

Mange tror, at mindfulness er det blødeste blide. Men det er også noget af det mest rå. Den kombination er så interessant. Og ikke mindst givende. 

Jeanette starter et nyt 8 ugers forløb d. 10. april, altså på tirsdag og 8 uger frem, som koster kr. 4.500,-.

Hun tilbyder læserne af dette nyhedsbrev en klækkelig rabat på kr. 1000,-. Og kender du én som vil med på MBSR-forløb, så kan I komme to af sted for éns pris, altså kr. 2250,- pr. person. Læs mere om forløbet her og tilmeld dig ved at skrive til Jeanette på kontakt@jeanetteoxlund.dk og nævn, at du er læser af dette nyhedsbrev. 

Et MBSR-forløb er bestemt ikke kun til folk, der er stressede. Det er en introduktion til mindfulness, meditation og et liv levet rent uden filter. Det er et kursus i at mestre hele livet, både det indre og det ydre. Uden at flygte. 

Måske er det tid til at gøre noget andet for at kunne betale det, det koster at flytte sig. Måske er det på tide, at du træner din robusthed, din modsmuskel og din evne til at være med det, der er - det hele - ved "blot" (for det er måske det aller sværeste) at sidde med det. 

Jeg ved i hvert fald, at havde jeg ikke lært langsommeligheden at kende, havde jeg aldrig kunne tage de skridt, jeg har taget det sidste år.

Havde jeg ikke lært ubehaget at kende, boede jeg stadig i København og var krøbet tilbage i den komfortzone, som ikke længere var spor komfortabel. Havde jeg ikke set livets råhed i øjnene og haft modet til at tåle, havde jeg aldrig taget de skridt, som nu gør, at jeg har lanceret den uddannelse, jeg har drømt om og lagt mit arbejdsliv om, så det passer til den hverdag, jeg gerne vil have med mine børn. 

Måske er det på tide, at du tager det første skridt hen mod din længsel, gennem ubehaget, råheden og tvivlen, med dig selv i hånden, hele vejen hen til drømmen? Og skynd dig, for træningen til det skridt starter allerede på tirsdag.
 

Kærligst

 

P.S. Det er ved at være sidste chance, hvis du skal med til introaften om min nye uddannelse, hvor teamet er sårbarhed. Kom og få indsigt i din egen såvel som andre menneskers sårbarhed og prøv en øvelse, der er mere effektfuld end 1000 ord:

Sådan bliver sårbarhed din største styrke
- om at turde stå frem, øve sig i virkeligheden og personlig udvikling i grupper

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig ved et enkelt klik på linket herunder eller skrive en mail til mig på mail@lykkerix.dk, hvis du vil tilmelde flere på én gang.

København d. 9. april kl. 18-19.30 hos NOR, 2400 København NV.

Aarhus d. 12. april kl. 17.30-19.30 på Kaløvig Badehotel lige nord for Aarhus.