image1-medium.jpeg"Jeg tøvede faktisk en hel del med at deltage i Følg dit Indre Kompas.
 
Jeg var inde i en periode med enormt meget uro inden i mig. Der var endelig lidt ro på arbejdet efter to hektiske men fantastiske år, og mens jeg var bange for, at jeg ikke har prioriteret min familie nok, så gik det op for mig, at den jeg havde svigtet mest, nok havde været mig selv. At jeg ikke tog meget tid til mig selv (stort set intet), og at jeg nærmest ikke vidste, hvad jeg skulle, hvis jeg gjorde! Ikke et godt tegn.
 
Jeg arbejdede meget, i et spændende job, som motiverede og inspirerede mig. Men jeg mærkede, at det ikke var holdbart. Jeg havde svært ved at følge med og følte, at jeg ikke var rigtig tilstede i mit liv, hverken derhjemme med min mand og børn eller på arbejde. Det føltes som hamsterhjulet, og jeg var virkelig i tankegangen “når først de her møder er ovre... når ferien kommer... når børnene er lidt større”, så kan jeg leve og nyde mit liv. Samtidig mærkede jeg, at de øjeblikke aldrig kom. 
 
Så jeg mærkede, at der skulle ske noget, men hvor jeg egentlig kan være ret god til store beslutninger, så følte jeg, at der denne gang skulle små beslutninger til. Små justeringer, som jeg skulle holde mere konsekvent fast i. 
 
Jeg syntes med andre ord Kompasset lød tiltrækkende, men jeg havde lavet en del selvudvikling over årerne, og tænkte at dette nok heller ikke ville virke. Det jeg nok har sværest ved, er momentum og holde fast ved nye vaner. Jeg har de bedste intentioner, men de holder kun i kort tid, så slipper jeg dem. 
 

Jeg delte min tvivl med Lykke og hun skrev til mig, at hun ikke havde opfundet den dybe tallerken. At Kompasset ikke var raketvidenskab. Men derimod et fundament. Og at al vores shoppen rundt efter ny læring ikke rigtig gav mening, før fundamentet var på plads. Det overbeviste mig.

Gudskelov, for hvor har Kompasset gjort en stor forskel for mig.

Jeg har aldrig lært at mærke efter inde i mig selv, og bestemt ikke at man kan stole på det, man mærker. I stedet handlede jeg ud fra hovedet. Min hjerne og mine tanker gennemanalyserede alt og jeg rationaliserede mig frem til mine beslutninger.

Med Kompasset lærte jeg at stoppe op, at lytte til det, der foregik, at observere det, at acceptere det, at omfavne det og være kærlig ved mig selv. Og derfra kunne jeg pludselig mærke, hvad der føltes rigtigt for mig, også selvom det ind i mellem var i modsætning til, hvad min hjerne sagde.  

Jeg tvivlede også fordi, det var et online forløb. Ville det være for upersonligt og koldt? Det var lige det modsatte. Kompasset er et meget omfattende materiale. Lydbøgerne, øvelserne, meditationerne, playlisterne (som jeg elskede!), momentum mails og Q&A. Og ikke mindst FB-gruppen, som gjorde, at jeg følte mig støttet og forstået og som et sikkert sted at kunne dele mine tanker. Paradoksalt nok, eftersom man ikke kender folk, men stemningen var meget tillidsfuld. 

Helt grundlæggende har forløbet lært mig, at livet altid vil have perioder, hvor det gør ondt og viser tænder, og det har jeg bestemt prøvet af siden forløbet. Men Kompasset har hjulpet mig til at have en tyngde i mig selv, midt i kriserne, således at jeg kunne møde livet med større robusthed.
 
Lige efter Kompassets afslutning, døde min far. Som der jo nok er i alle dødsfald, var der et virvar af følelser. Men med Kompasset i hånden synes jeg, at jeg fik nogle fantastiske værktøjer til at navigere i dem. Til at se følelserne for det, de er og ikke mindst kunne gennemskue hvilke, der er på spil; sorg, vrede, tomhed, savn etc. Jeg kunne pludselig også navigere i, hvornår jeg blev nødt til at slå autopilot på for at gøre, hvad der skulle gøres af praktiske ting, men også hvornår det var tid til at give plads til følelserne og ikke være bange for dem. For jeg ved jo nu, at jeg kan klare det, og at jeg er der for mig selv.

Med Kompasset er det også gået op for mig, hvor vigtigt det er at stå ved mig selv og melde det ud. At være klar i min kommunikation. Det er grænseoverskridende, men noget så godt.Kompas-grafik-4-medium.jpg
 
Nu kan jeg være i det hele med en anden tilstedeværelse og forståelse for mig selv. Jeg ved, at jeg ikke skal tage forhastede beslutninger, når tingene er svære, blot for at løbe fra smerten. I stedet kan jeg ånde i det, tillade det svære at være der, og så undersøge, hvad der ligger inde bag. Også selvom det, der ligger inde bagved, er overraskende og stik imod, hvad jeg ville have troet.

Der er nu gået lidt tid siden Kompasset endte, men virkningen er stadig ligeså stærk, hvis ikke stærkere. Alt det for at sige, at Kompasset i den grad er blevet en fast følgesvend i mit liv og i den grad er en støtte for mig.
 
Lykke har en tilstedeværelse, som er helt unik. Og man ser, hvor meget hun følger sin intuition i sit arbejde, især gennem Q&A. Men hun ramte altid plet med sine svar. Hun deler så utrolig meget af sig selv, og det er en stor inspiration. Hun deler ikke blot det, hun har været igennem og er kommet ud på den anden side af, men også hendes udfordringer her og nu, og derved føles det meget oprigtigt og ærligt. 
 
Det vigtigste er, at jeg mærker efter og også udfordrer mig selv på, hvad der er rigtigt og forkert efter "normen" og hvad der er rigtigt for mig! Takket være Kompasset står jeg midt i det hele i stedet for at gå udenom eller lægge låg på, og har på forunderlig vis samtidig noget ro, glæde og tillid. Så blot TAK for dig, Lykke og tak for Kompasset, jeg er så taknemmelig for, at jeg meldte mig til forløbet. Det du gør, Lykke, og bringer verden er uendeligt værdifuldt og ændrer meget, i hvertfald i mit liv."
 
Med de ord, slutter Sanne sin fortælling
Hvis du har det som Sanne eller kan genkende hendes tvivl, så er det måske på tide at handle. Stole på, at Kompasset kan give dig det fundament, som du leder efter. Husk, du skal ikke være anderledes, mere eller bedre, end du er lige nu. Faktisk handler det om det modsatte. At skrælle lagene af. At blive endnu mere dig. Det giver tyngde, ro og tillid.
 
Vi vil altid komme på afveje, men som Sanne fortæller, så lærer Kompasset dig at foretage de små justeringer hurtigere, så du ikke farer vild. Det lærer dig at stå i stormen. Det giver dig styrken, indsigten og modet til at turde glæden, kærligheden og livet. 
 
På søndag lukker tilmeldingen til Følg dit Indre Kompas, og om en uge gives der adgang til det første pejlemærke. Så hvis du skal have tid til at fordybe dig i det omfattende introduktionsmodul, er det nu du skal beslutte dig.