Kære Læser,

Mange af mine sessioner kommer i øjeblikket til at handle om det, der sker mellem mand og kvinde.

Jeg ser to tydelige tendenser, som rører mig.

Den ene er, at mændene føler sig utilstrækkelige sammen med deres kvinde og reagerer ved at forsvare sig, ved at skubbe væk, ved ligegyldighed, ved stolthed. På den måde flytter de sig endnu længere væk fra den, de elsker, og reaktionen fra kvinden kommer prompte; endu mere frustration. Som er lig med endnu mere utilstrækkelighed. En ond spiral.

Den anden tendens er kvindernes kamp. I denne uge havde jeg den fineste session med en ny klient som sagde: "skal jeg nu også tage den kamp alene?" Hvortil jeg spurgte; hvad er det for en kamp, du kæmper?

Det kunne hun ikke svare på. Andet end at hun følte, hun sad med hele ansvaret. At det var hende, der gjorde det hele. Og hvis hun skulle til at arbejde med sin relation til manden uden at kræve, at han også skulle interessere sig for selvudvikling, syntes hun, det var endnu en kamp.

Jeg kan godt forstå, det er svært at gå i gang med at passe på den intime relation, når det, der skulle være kærlighed, føles som en kamp. 

(Tilføjelse: ingen relation kan i min optik forblive den samme, hvis blot én af parterne forsøger at være, sige eller gøre noget andet. Det vil sige, du kan godt arbejde på dit parforhold uden at din mand skal være med på den. Ved blot at arbejde med dig selv og dine egne reaktionsmønstre.)   

Min klient og jeg talte videre om kampen. Ikke kun i parforholdet. Men kampen i livet. Hvordan var det blevet en kamp? Og hvem sagde, at det skulle være en kamp? 

Måske, opdagede hun, var kampen bare en dårlig vane. Noget hun bildte sig selv ind, at hun skulle. 

Måske, opdagede hun, var det netop fordi hun tog hele ansvaret, at han kom til at føle sig utilstrækkelig.

Måske, opdagede hun, behøvede livet ikke at være en kamp.

Hvad nu hvis, hun gav slip på kampen, slap kontrollen og gjorde noget andet?

Men hvad, tænker du måske?

Du ved godt, hvad jeg vil svare...

Du skal selvfølgelig med på mit retreat. For det er præcis, hvad jeg viser dig der. En anden tilgang til dig selv, til dine intime relationer og derfor også til livet. Ikke mere kamp.

Kunne alternativet være at bevæge sig med? Med livet. Med det du mærker (hvis du kan mærke dig selv). Med lethed. Hvad med at være i så fin kontakt med dig selv, at du kan udtrykke din sårbarhed, din vrede, din glæde, din grænser? Mens de opstår i dig? Hvad med at flyde med livet? Lade det bevæge sig i dig i stedet for at tro at du kan - eller skal - regne det hele ud og kontrollere alt.

Jeg tror nemlig, det er den kamp, kvinder kommer til at kæmpe. Vi tror, vi kan leve livet med vores hoved, når al vores sandhed og udtryk opstår i hjertet og kroppen. I og med livet. Når alt i vores system og natur kalder på kontakt med helt andre dele af os; vores hjerte, vores mavefornemmelse, vores intuition. Vi længes efter kærligheden. Ikke kampen. 

Tilmeldingen lukker på tirsdag kl. 13, så skal du med, er det nu, du skal beslutte dig. Derfor får du her en gennemgang af de mest stillede spørgsmål:

Hvorfor tre dage - til mandag, hvor jeg skal tage en fridag for at være med? 
Vi må investere tiden. Vi kan ikke få resultatet uden at investere os. Med det tempo de fleste af os kører i til daglig, så kræver det (minimum) tre dage at lande i sig selv, hvis ikke en hel uge. 

Hvor mange deltager?
Der er 16 kvinder med på retreatet. Gruppen skal være stor nok til at du kan nå at spejle dig i flere kvinder, ikke kun dem, der ligner dig. Men lille nok til at der stadig kan skabes en intimitet i rummet og en mulighed for at "møde" alle. 

Hvorfor i Esbjerg - det er langt væk?
Vi skal til Vestdanmark, fordi rejsen også er en gave til dig. Tid til at komme ned i gear. Både på vejen ud men måske på vejen hjem. Vi skal være tæt på vandet. Ikke mindst Vesterhavet, hvis kraft er en meget vigtig del af mit retreat. Og så helt personligt, fordi jeg gerne vil dele min kærlighed til Jylland med dig. Hjerting Badehotel er sådan en fin ramme.

Hvad får jeg egentlig ud af at deltage - er det ikke bare en luksus (der er svær at tillade)? 
Jeg gik tur med én anden af mine klienter i mandags. Vi talte om det feminine. Eller rettere om at give slip på den maskuline tilgang til livet. Det kan vi tale om herfra og til månen. Men hvis du som kvinde ikke mærker det. Så vil du altid fare vild. Så vil du fortsat længes. For det feminine skal mærkes og når du gør det, er det som at komme hjem. Så er det som genforening med én, du har længtes efter at møde igen. Det får overraskende stor indflydelse på dine relationer. Både hjemme og på arbejde. Og ikke mindst relationen til dig selv. 

Du ønskes en skøn søndag. Måske kan du lykkes med at finde blot 10 minutter til dig selv, til at forbinde dig med det feminine og til kærligheden. Måske kan du give dig selv fri fra kampen, bare i dag? 

Kærligst,

P.S. Husk, du har kun 50 timer før tilmeldingen lukker på tirsdag kl. 13. Skriv til mig på mail@lykkerix.dk, hvis du stadig er tvivl og gerne vil med.