From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Fase #2: Er du den første til at forlade dig selv?

Kære Læser,

Jeg håber noget så inderligt at guiden fra i går, kan hjælpe dig til at få et andet forhold til de følelser, som vi så ofte flygter fra. 

Det har ændret mit liv markant, at jeg kan være med alt det svære. Og samtidig fungere i mit hverdagsliv og være noget for mine børn, selv om bølgerne går højt indeni. 

Således satte jeg tempoet helt ned i går og mærkede savnet for fuld kraft (du ved den stormende forelskelse, som jeg er ved at hele og komme mig over...). Vi lavede absolut ingenting, ungerne og jeg, og helt ærlig; så var det før i tiden noget af det, der var aller sværest. For var jeg nødt til at have planer for at kunne overskue dagen. Men. Det er samtidig også hårdt, når det din krop og dit system har brug for, faktisk er ro. Fordi den er så følelsesmæssigt påvirket.

Måske kender du det?
Med den ro, som du så inderligt ønsker, kommer kun uro! Lidt af et paradoks. Men også virkeligheden. Derfor virker billedet med bølgen. Tilbage er kun at øve dig. På at lade dig tage med under. For så at komme op til overfladen igen. Du må igennem uroen for at finde roen. 

Det er fase #1. 

Fase #2 er måden du står i uroen på. Det er måden, du møder dig selv på, når bølgerne går højt. Men ikke kun, når bølgerne går højt. Det er dit nye kærlighedsforhold. Til dig selv. 

Fase #2: Vær dit eget bedste selskab og sæt dig selv fri

Dette trin er helt centralt, hvis du vil sørge for at nissen ikke flytter med. Mange af de kærlighedsrelationer vi indgår i, er faktisk ikke kærlighed. Det er afhængighed. Vi forventer, at noget (ægteskabet) eller nogen (partneren) skal fikse os eller passe på os. Det vil altid skabe en ubalance. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvad vores behov - og endnu vigtigere længsel - er. 

Det mest afgørende arbejde, jeg har lavet med mig selv, som også hænger sammen med arbejdet med bølgen, har været at lære ikke at forlade mig selv. Før i tiden var jeg den første, som vendte ryggen til mig selv, når noget var svært, når jeg skammede mig eller var ked af det. I dag er jeg den sidste, der forlader den synkende skude. Og derfor går jeg ikke under. For jeg er der for mig. Altid. Jeg holder hånden under mit eget hjerte. Jeg er den voksne, som trøster mit indre barn, når verden vælter. Jeg har lært at "self-soothe", som det så lækkert hedder på engelsk. Det vil jeg også lære dig i fase 2. 

Når du holder op med at forlade dig selv er du også klar til at kigge ned i det dybeste af alle dyb. Den eksistentielle ensomhed. Der hvor vi forstår helt ind i vores kerne, at vi er alene. Det er en voldsom erkendelse. Men den sætter også fri. Fri af afhængigheder. Fri til at elske endnu højere. Fordi kun ved at overgive os til kærligheden i sin reneste form, kun ved at åbne vores hjerte på vid gab, kan vi opleve det vi længes efter i ren form, Uden mønstre, strategier og afhængigheder. Først når du lærer at være i dit eget selskab, kan du begynde at hele dit hjerte og vende blikket mod både de relationer, som nu skal transformeres og senere de nye relationer.

I fase 2 er der tre trin:
* Behov: hvad længes du efter at noget eller nogen skal give dig, og hvordan kan du give dig selv det?
* Selvomsorg: hvordan forlader du dig selv og hvordan lærer du at holde dig selv og kunne være der, selv når du viser dine mørkeste sider? 
* Eksistentiel ensomhed: kig ned i dybet og bliv fri til at elske og blive elsket.

Kan du mærke, at disse faser taler til noget i dig, som du ikke har kigget på? Eller som du kunne blive bedre til og dermed sætte dig selv fri?

Så er jeg sikker på at "Kom hel gennem skilmissen - 6 faser fra livskrise til nyt liv" er for dig. Du kan sikre dig din plads lige her:

Nyd den ekstra fridag - og se om du tør sætte tempoet ned, så uroen melder sig. Kun sådan kan den transformeres til ro. Og kærlighed. Til dig selv. Og andre. 

Kærligst,
Lykke