Kære Læser,
Jeg håber, du har drukket bobler med et kært menneske, eller travet stierne tynde med én, som lyttede, og som du lyttede til. I dag skal vi tale om glæden, eller rettere fraværet af glæden som et tegn på, at du har lukket dit hjerte.
Lukket dit hjerte i forsøget på at overleve, fordi vi havde glemt, at det her liv jo egentlig var vores, og at vi langt hed ad vejen kan leve det, som vi vil. Men kun hvis vi er i stand til at mærke efter, hvad det er vi vil. Og det kan vi ikke med et lukket hjerte. Derfor får du her tegn #2:
Tegn #2: Du kan ikke mærke glæden
Første gang kvinderne lander i stolen overfor mig ønsker de sig ro. Bare ro!
Det hektiske liv er ved at løbe dem over ende, og de vil bare gerne være i fred og ro.
De plages af tankemylderet, af pligterne, af alle dem, som vil ha' noget fra dem, af "burderne" - og ikke mindst af længslerne.
Men når vi arbejder lidt dybere opdager de, at roen egentlig bare er en mellemstation, fordi de simpelthen ikke kan mærke, hvad de gerne vil og livet er så hektisk, at de blot ønsker sig ro. Så de kan få en fornemmelse af, hvad de vil, hvad de længes efter, og måske oven i købet hvem de egentlig er. I dag.
Men ikke så langt inde i sessionen kommer noget andet til overfladen. Noget de ønsker sig mere end ro. For de længes efter glæden. Det er et svar, der ofte kommer helt stille - og med stor sorg: "Jeg vil bare gerne være glad. Igen".
Når vi ikke kan mærke glæden længere, er det fordi livet - eller rettere hverdagen - er blevet en kamp. Det hele er blevet så alvorligt, så tungt, så stort et puslespil, at den eneste overlevelsesstrategi er at lukke hjertet, så man ingenting kan mærke.
For der er ikke tid til tvivl. Der er ikke tid til svære følelser. Der er ikke tid til længsler. Men når vi lukker for ubehaget, for det, der gør ondt og er svært, så lukker vi også for den anden ende af spektret. Der hvor glæden bor. Hvis vi ikke vil mærke det, der banker på og sagte hvisker til os, at vi er på afveje, så kan vi heller ikke mærke glæden, få adgang til latteren eller begejstringen. Så forsvinder letheden også.
Så sent som i går sad jeg med en kvinde i en session, der kom til at omhandle glæden. Efterhånden som hun fik skrællet lagene af, skreg det til himlen, at hun simpelthen ikke kunne mærke glæden mere. Der var blevet alt for meget gøren, alt for megen planlægning, alt for meget arbejde. Alt for meget kamp.
Og i den hverdag havde hun fuldstændig mistet fornemmelsen af sin egen glæde og var i stedet en sur mor, en træt chef og en vrissen kone. Når man er så træt, som hun er nu og har skrevet på regning så længe, så er det ikke bare taknemmelighedsdagbog eller fokusskifte, der kan fremkalde glæden. Det er års negligering af alt feminint i hende, som hun nu skal ind og tage hånd om. Det er en stor regning. Og jo større regning, jo længere tid eller jo højere er prisen.
Så det var de svære valg, vi sad med i går. Det var de store konsekvenser.
Men sådan behøver det ikke være. Du kan beslutte dig for at åbne hjertet, begynde at mærke livet, også selvom det betyder, at du så mærker det hele (herunder ubehaget, tvivlen og måske de presserende spørgsmål om dit arbejdsliv, dine relationer og dit liv, som du ikke rigtig orker at tage stilling til).
Du får adgang til glæden, når du tillader det hele at blive hørt, set og mærket. Det er den feminine natur og essens. At give sig over. Til livet.
Vil du have hjælp til at turde mærke alt det, der trænger sig på, når du først åbner hjertet? Kan du heller ikke mærke glæden? Eller ønsker du mere af den i dit liv? Så er det måske på tide, at du bruger 3 dage i selskab med dig selv og dit hjerte, så du igen kan få kontakt til glæden, til sensualiteten, til latteren, til letheden. Måske endda få fornemmelse af igen at sætte stikket i til livet.
Så kom med på Slip Kampen, Kvinde - mit retreat for kvinder, der vil åbne hjertet og lukke livet ind. Du kan læse meget mere her.
Der er 5 pladser tilbage.
Og premiere-prisen (spar kr. 600,-) udløber i dag kl. 23.59.
Det samme gør muligheden for at betale i rater.
Kærligst,
