From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Jeg var bange for at være bange... Hvad med dig?

- frygt kan være et vigtigt pejlemærke


fb-cover-170117-large.png

Kære Læser,

Bange? Ikke mig. Ikke det mindste. Jeg er ikke bange. Det var jeg i hvert fald ikke de første mange år, jeg drev min selvstændige forretning. Troede jeg. 

Men det var løgn. For jeg var bange. Jeg lagde bare låg på. Flygtede fra følelsen. Eller endnu værre. Valgte den sikre vej. Hvor jeg ikke havde noget på spil. Tilbød 1-1 sessioner, selvom jeg drømte om at lave egne workshops. Gav virksomhederne det, de troede, de havde brug for i stedet for det, jeg brændte for at give. Skrev for andre i stedet for at skrive for mig selv.

Så skulle jeg nemlig ikke forholde mig til frygten. Til gengæld kom jeg på afveje. I stedet for at give mit bidrag til verden, vise mig og give det, som kun jeg kan give på min måde, valgte jeg præstationen. Det, der kunne regnes ud. Det jeg kunne lægge en strategi for. Men ikke det jeg længtes efter. Ikke det mit hjerte kaldte på. Og så bliver livet hurtigt en kamp. 

Og hver gang jeg tog et lille skridt hen mod det sted, hvorfra længslen kaldte, så kom frygten snigende. Selvom jeg slet ikke nåede at registrere, at det var frygt, før jeg kørte af en ny omvej.

Så jo, jeg var bange. Skræmt fra vid og sans. Så bange, at jeg slet ikke turde mærke det. Jeg var bange for at være bange. Og det er reelt set et langt større problem end selve frygten. For så får vi ikke sat os selv på spil. Så skal vi løbe stærkt for ikke at mærke følelsen. Og så er det helt sikkert, at vi kommer på afveje. 


IMG_0297-medium.JPGJeg er stadig bange. Mere - og oftere - end nogensinde før. Men jeg er overbevist om, at det er en god ting. Fordi frygt er mit pejlemærke for, at jeg er på rette vej. Og fordi jeg ikke længere flygter fra følelsen. Nu mærker jeg den. For ofte har den noget til mig. Hvis jeg tør sidde med den. Og byde den velkommen, som en hver anden følelse (det er selvfølgelig nemmest med de "gode" følelser, selvom det med gode og dårlige følelser er noget, vi har lært, men som ikke er sandt. Følelser er bare følelser, og når vi kan - og tør - mærke dem alle, bliver livet så meget større for os). 

"Hvad mener du med at sidde med den?" spørger du måske... Det kan jeg godt forstå. Det jeg mener er, at du tør mærke den. Mærke hvor i din krop, den bor. Måske få en fornemmelse af, hvad den vil dig. Med øvelse kan du måske oven i købet grave lidt dybere og finde ud af, om der ligger en dybere frygt eller en helt anden årsag under den flugt, du indledningsvis fik kontakt til. Det kræver øvelse.

Men når du har øvet dig, får du en endnu større gave: Frihed. Frihed til at være dig. Frihed til at give dit bidrag til verden. Frihed til at handle på det, du længes efter. 

Sæt dig selv på spil
Hvis du genkender dig selv, kan det være, du trænger til et lille skub ud til kanten (så du kan se, om der reelt er så langt ned som du frygter, eller om der i virkeligheden bare skal et lille hop til).

Vil du skubbes lidt til, så kom med til foredrag i København, Tønder eller Aarhus, hvor jeg taler om at sætte sig selv på spil, hvad det vil sige, hvorfor det er essentielt, og hvordan du gør. 

Læs mere om foredragene og book din plads her

Slip Kampen, Kvinde
Hvis det er dit livs melodi at være bange for at være bange, hvis du kender kampen, kommer på afveje og ikke kan mærke dig selv, så er mit kommende retreat Slip Kampen, Kvinde for dig.

Der er ikke meget snak på det kvinderetreat. I stedet guider jeg dig gennem din krop, hele dit sanseapparat og interaktionen med andre kvinder og viser dig på den måde, hvad det er for en kraft og visdom, du besidder. Ikke forstået med dit hoved. Men mærket i din krop, så du - altid - kan forbinde dig til dig selv og det feminine i dig. Når du er i kontakt, begynder livet at flyde fra et andet sted i dig, og det smitter af på dine beslutninger og handlinger, på dit forhold til dig selv og ikke mindst i dine relationer. 

Er du i tvivl, om retreatet er noget for dig, så læs her, hvad en af de tidligere deltagere har sagt om sin oplevelse: 

Det har været fuldstændig fantastisk at være med på retreat. Intenst, ærligt, rent og stærkt.
Fællesskabet, som blev skabt – omsorgen, samhørigheden, forståelsen, rummeligheden og kærligheden blandt kvinder, der ikke kender hinanden har sat sig som en stærk og rørende oplevelse i mig. Jeg har den dybeste fornemmelse af ro og af at være kommet hjem til mig selv. Til min base. Til det fundament, hvorfra jeg kan gå ud i verden.
- Tina, Farmaceut

Du kan læse mere om kvinde-retreatet og sikre dig din plads her


Næste gang du mærker frygten, så dvæl ved den... Er du bange for at være bange og flygter derfor fra alt det, der faktisk er vigtigt for dig? Det har været en transformerende indsigt for mig at opdage, at når jeg er bange for at være bange, så går jeg helt i stå. Så lammes jeg, og kan slet ikke mærke noget som helst. Det er en destruktiv frygt. Hvorimod frygt i sin rene form kan blive et pejlemærke. Et tegn på, at det du længes efter er vigtigt - og højst sandsynligt sandt. Hvis du vel og mærke tør mærke den...

Kærligst,

 

P.S. Der er ganske få enkeltværelser tilbage på retreatet (men tøv ikke med at dele værelse. I sendes på værelserne i stilhed om aftenen, så du kun behøver at forholde dig til dig selv. Desuden ved jeg af erfaring, at der sker noget meget fint mellem dig og din værelseskammerat. Uden at du behøver at gøre noget som helst for det. Måske netop derfor...). Du kan sikre dig din plads lige her.