From: Lykke Rix <mail@lykkerix.dk>
Subject: Derfor kan du komme for sent til dine drømme...

Kære Læser,

Jeg er så spændt på at dele det, der nu kommer, med dig.

Lykke_Rix_0447-medium.jpgMåske har du været med lige siden webinaret i november (eller måske meget længere). Den dag mærkede jeg så tydeligt, at en enkelt times oplæg om de seks pejlemærker, du må kende for at kunne leve indefra og ud i stedet for være styret af plejer, andres - og egne - forventninger samt samfundets konventioner, slet ikke var nok. Den dag i november besluttede jeg mig for at lave Følg dit Indre Kompas til dig, der forsøger at regne livet ud i stedet for at leve det. 

I de sidste måneder har jeg udviklet og skrevet, indtalt og sat op. Alt i mens jeg har overvejet; hvorfor nu? Og med det mener jeg ikke mit hvorfor.

For jeg kan mærke helt ind i hjertekulen, hvordan Følg dit Indre Kompas er en del af mit bidrag til verden.

Nej, jeg er optaget af dit hvorfor!
For hvorfor er det, at det er tid til forandring nu? Hvorfor kan det ikke vente længere? Hvorfor har du forladt dig selv for sidste gang? Hvorfor er det nu, du skal lytte til din længsel? Hvorfor er det nu, du skal træne dit mod til at leve fra hjertet i stedet for hovedet?

For den irriterende sandhed er jo, at når vi gør det samme, som vi plejer, men stadig går og længes efter et andet resultat, så er det faktisk definitionen på dumhed. Ligegyldigt hvor meget vi drømmer og længes. 

I dag sætter jeg mig op i en flyver med at barn i hver hånd. Vi skal 25 dage til Thailand. Bo i en lille bungalow på en strand på en lille ø. Det er en drøm jeg har haft i mange år.

Engang havde jeg den drøm med børnenes far. Sådan skulle vi afholde barslen med barn nummer to (som vi først fik, da vi var gået fra hinanden).Jeg havde en anden version af den drøm med en kæreste, som heller ikke er længere. 

Da jeg købte flybilletterne for en måned siden, græd jeg. Som jeg sad der og så min drøm gå i opfyldelse, trillede tårerne. Jeg havde troet, jeg ville danse rundt i stuen. Men i stedet mærkede jeg den lille sorg. Sorgen over alt det, der ikke blev. Og lige der blev jeg igen mindet om det. Hvorfor det er så svært. 

Det er forventningerne. Vores forsøg på at regne den ud, som alt, alt for ofte stopper os. Frygten for, at det ikke bliver, som vi havde forestillet os. Tvivlen på hvorvidt vi kan. Og ikke mindst den lille - eller store - sorg, som bor i al forandring. Og i alle drømme. Og venter vi på, at der ikke længere er ubehag forbundet med drømmene, så er det vi kommer sent...

For der er noget vi må slippe. Ofte trygheden. Helt sikkert forventningerne. For det bliver meget sjældent, som vi forestiller os. Livet overgår med mange længder vores evne til at regne det hele ud. Heldigvis. 

Derfor må vi tage det første skridt. For vil vi regne dem alle ti ud på forhånd, står vi i stedet bumstille.

For mit vedkommende kan jeg kun sige, at jeg ved af personlig erfaring, at man kan komme for sent til sine drømme. Jeg ved godt, det er tarveligt at sige. Men jeg er kommet for sent til min Thailandsdrøm ikke bare én, men hele to gange. Jeg vil ikke vente længere. For livet venter ikke på mig. Og meget lidt i dette liv er blevet, som jeg havde forestillede mig. 

Derfor tager jeg nu et barn i hver hånd og flyver ud for at vise dem verden. For det er stadig min drøm. Om end den kom til at se helt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Om end det også er med et lille stik af vemod i hjertet. For jeg forstår, at intet er sort/hvidt og at udlevelsen af drømme også kræver en villighed til det, der er svært. Og sorgen jeg mærker handler også om kærlighed. Noget der var. Og som jeg må mærke. Så noget nyt kan blive.

Derfor spørger jeg dig - hvorfor nu?
Hvorfor bliver du nødt til at lytte indad og lære at navigere indefra og ud? Hvorfor kan din drøm, din længsel og din forandring ikke vente længere?

Jeg vil virkelig gerne høre dit svar.
Så besvar denne mail og fortæl mig: Hvorfor er det nu, du må lytte til din længsel og handle på dine drømme? 


Kærligst,

PS. Webinaret Lyt til Din Længsel fra november, som du kan se her er perfekt til en søndag i sofaen. Det klæder dig på til premieren på mit nye, og til dato allerbedste, online program Følg dit Indre Kompas. Du kan købe det fra på tirsdag, selvfølgelig til en særlig premierepris de første 48 timer. Hold op jeg glæder mig til at vise dig det...