Kære Læser,

Tusind tak for den store interesse for de seks faser. Jeg er rørt og begejstret og mærker tydeligt, hvor vigtigt dette arbejde er, bare ved at fortælle dig om faserne. 

Men. 

Nu er det ved at være sidste chance, hvis du skal mere end læse om faserne. For det ændrer sjældent meget. Du må kigge dybere. Gå vejen og gøre arbejdet. Og vil du have min hjælp til det arbejde, så er sidste chance for tilmelding på søndag kl. 12.

Hvor ville jeg dog ønske, at det forløb jeg nu udbyder, fandtes dengang min smerte og sorg var størst. Den gang jeg tvivlede på, at jeg nogensinde ville få en bare tålelig relation til min eks. Ingen af de bøger, jeg købte, talte til mig. Ingen af dem anerkendte sorgen ved at dele børn. De talte alle sammen bare om at komme videre. Videre. Videre. Og det havde jeg slet ikke lyst til. Der var noget, jeg havde brug for at tage med. Mig selv. I en ny udgave. Sorgen og tabet opslugte mig. Men jeg vidste også, dybt i min kerne, fordi smerten var så ren og hjerteskærende, at der var decideret transformation at hente. Og jeg vidste i min kerne, at tog jeg ikke ansvaret for at få den læring med, så havde al den smerte og savn været forgæves. 

Det blev den ikke. Den blev et vendepunkt. Af den slags, som ikke kun er englesang. For som jeg skrev i går, så græder jeg stadig over, at jeg skal dele mine børn. En gang i mellem knuser det stadig mit hjerte, at jeg torsdag pakker deres ting og så ikke skal være en del af deres hverdag. Det er skizofrent og voldsomt for mig. Men jeg har lært at rumme sorgen og glæden på én gang. Jeg har lært nuancerne at kende. At ingenting er sort/hvidt. Og det har bogstavelig talt ændret mit liv. Jeg fandt hjem til mig selv og kan nu i dag være med og anerkende alle mine sider. Også dem jeg før pakkede væk og som derfor spændte ben for mig igen og igen. 

Og det mest transformerende? 

Hvordan mit hjerte blev "broken open". Den enorme kærlighed der stod tilbage, da alt andet blev skrællet fra, var det tætteste jeg har været på en spirituel opvågnen. 

Fase #6: Elsk igen

Mange tror fejlagtigt, at denne fase handler om at finde en ny kæreste. Det gør den - måske - også, men det er slet, slet ikke det vigtigste. Det handler først og fremmest om at elske dig selv. Igen. Det arbejde er du allerede påbegyndt i de tidligere faser, men her kigger vi en sidste gang på den skam, skyld og manglende tilgivelse, som måske stadig bor i dig. Du må elske dig selv, for den du er blevet. Så tiltrækker du også det menneske, som passer til dig i din nutid. Men det er ikke vigtigt lige nu. Det bliver en skøn side-gevinst. Men gevinsten, den helt store gave og bonus er, når du slutter fred med dig selv og det, der skete...

Denne fase handler mere end noget andet om at åbne dit hjerte på vid gab. Åbne det til livet, til dig selv, til den familie I er blevet. Og til din eks. Ham eller hende, som du startede det hele med. Det startede med stor, brusende kærlighed og kæmpe drømme. Du bliver ikke sat fri, før du vender tilbage til den kærlighed og taknemmelighed. For skilsmisse handler i den grad også om kærlighed. 

Når du vælger tillid i al interaktion og kommunikation med din eks. Når du åbner dit hjerte, hver gang du får lyst til at lukke det og skubbe tilbage. Når du tror på den gode intention, selv om dit ego hvisker "pas på". Når du rummer andre, som er forskellige fra dig og træffer andre valg, så transformeres ikke bare du men også alle dine relationer. 

Fase #6 handler på alle planer om at åbne dit hjerte. Og opleve hvor meget kærlighed, der strømmer og få lov at læne dig ind i den strøm og se dit liv folde sig ud derfra. Det er en øvelse, jeg aldrig bliver færdig med. Der er altid mere at åbne til. Da jeg sluttede fred med mig selv og den jeg var blevet og den virkelighed jeg levede i. Da jeg besluttede mig for, at min relation til min eks, fungerede absolut bedst, når jeg åbnede mit hjerte. Det var der, jeg fandt hjem. Det var der, det hele faldt i hak. Og jeg kan blive ved med at ekspandere ind i den kærlighed. Det er blevet mit formål, min vision i livet: at leve fra kærlighed.

Kom nu med, du kommer aldrig til at fortryde dette valg. 

Jeg ved det er en investering, ikke bare økonomisk (husk, du kan betale i rater), men også i mod. Og styrke. Jeg ved, det ikke er en lille beslutning. Men det er de vigtige beslutninger sjældent.

Og. Søndag aften er det for sent. Det er nu, du skal træffe din beslutning. Dette var den sidste fase. Beslut dig for at gå igennem. I stedet for udenom. Jeg er med dig hele vejen... 

Kærligst,
Lykke