Kære Læser,

I dag var én af de dage, hvor der stod alt for mange ting på to-do listen. Det har længe været planlagt, at i dag skulle jeg arbejde igennem.

Men jeg vågnede meget tidligt i morges. Efter en urolig drøm. En uro jeg egentlig havde taget med i seng. Jeg stod op, pakkede mig blødt ind i sokker og morgenkåbe, tændte op i brændeovnen, lavede en kop kaffe, kiggede på den røde morgenhimmel og den smukke nattefrost og satte mig til at skrive. Med ordene kom tårerne. Det, der lå nedenunder uroen. Det jeg ikke helt ville forholde mig til.

Det var ikke dramatisk. Det er stadig bare forandringens vinde, der blæser. De store beslutninger, som viser sig som små, men insisterende og nogle gange svære, konsekvenser i hverdagen. Frygten maskeret som tvivl, der lige stikker sit hoved frem og tester mig endnu en gang: "Mener du faktisk det her? Også når vi rusker lidt og dine relationer larmer?"

Og jeg vidste det, da jeg stod op, selv om jeg ikke helt var villig til erkende det allerede der. Jeg kan glemme alt om den to-do liste i dag. For mit system råber stop! Stop op. Giv dig selv omsorg. Giv dig selv ro. Lyt. Vær. Træk vejret. 

Før i tiden lyttede jeg bare ikke til systemet, når det bad mig stoppe op og tjekke ind. Jeg bed tænderne sammen og knoklede videre. Jeg kæmpede. Med livet. Men endnu værre; jeg kæmpede med virkeligheden (og den kamp taber vi ikke bare en gang i mellem, men hver evig eneste gang). Og værst af alt; jeg kæmpede med mig selv. Mod mig selv. 

I dag giver jeg mig over. Giver mig selv det, jeg har brug for. Selv om det slet ikke passer ind i dagen. Eller jeg giver mig selv alt det jeg kan indenfor rammerne. Jeg overgiver mig. For ellers lukker mit hjerte sig. Og så jeg forlader mig selv.

Hvad betyder det så at overgive sig til systemet? Det betyder at vende hjem. For mig er det en søgen hjem til roen. Hjem til glæden. Hjem til hjertet. Det tror jeg, det er for mange kvinder. I hvert fald for alle dem, jeg coacher.

Det paradoksale? Når vi længes efter at vende hjem, så kæmper vi. Og kamp er pr. definition maskulin. Vi bruger altså maskuline strategier for at vende hjem til det feminine. Vi lukker vores hjerte og vores indre navigationsapparat i længslen efter at åbne hjertet!

Det giver jo ingen mening! Og det virker i hvert fald ikke. 

Hvis vi vil vende hjem til vores feminine natur, hvis vi vil åbne hjertet, så må vi bruge feminine "strategier". Vi må ned i kroppen, ud i naturen, mærke det hele og give os over.

Og SÅ kommer de fleste af os til kort. For vi er opdraget i det maskuline paradigme på lige fod med mændene. Vi har lært at vide, hvad vi vil (faktisk næsten bedre end mændene), og vi har lært at gå efter det.

Men sådan kan vi ikke åbne hjertet. Sådan kan vi aldrig vende hjem til os selv. Heller ikke selvom vi ved, at det er dét, vi længes efter.

Det er lige netop, hvad mit første retreat Slip kampen, kvinde - åben dit hjerte og luk livet ind kredser om.

Vil du med på retreat?

Jeg vil så gerne vise dig vejen hjem. Til din feminine natur. Og til det åbne hjerte.

Udfordringen? Det kræver tid. God tid (apropos det feminine). Og det er jo den, vi aldrig synes, vi har. Det kræver tid at vise hjertet så meget tillid, at det igen vil åbne sig. Og hviske til dig, hvad der bor i det - og dig. Hvad du har brug for, hvem du er, og ikke mindst hvad du har lyst til og brug for.

Derfor skal vi være sammen i tre dage. Kun kvinder. Og så selvfølgelig Vesterhavet, som med sin voldsomme kraft og vildhed, kan hjælpe os til at få kontakt til alt kvindeligt i os.

Vi skal bo på badehotel med 2 retters gourmet-middag om aftenen. Vi skal lave yoga om morgenen, meditere, lave chakra-arbejde, reflektere og dele i gruppen, kigge på de dybereliggende mønstre og lave alle de øvelser, som vi som kvinder ikke når at åbne til, når vi kun er samlet kortvarigt. De øvelser, som kræver tid og overgivelse.

Alt sammen med det formål at skrælle lagene af og komme ind til det, der er vigtigt. Kernen. Hjertet. Glæden. Sensualiteten. Det feminine. 

Hvis du kæmper - eller som det ser ud i praksis; præsterer, så er dette retreat for dig.

Der er kun 15 pladser, og de første er allerede solgt.

Så vil du med? Og vil du selv bestemme, om du skal bo på enkelt- eller dobbeltværelse? Så skal du ikke vente for længe med at booke din plads. Frem til d. 31. marts kan du betale i 3 rater. Og tilmelder du dig nu, så får du retreatet til premierepris. Du kan altså spare kr. 600,-. Men kun i kort tid.

Jeg glæder mig usigeligt til tre dage fordybet i noget af det fineste, der findes; kvindefællesskabet.

Kærligst,